Page 9 - Jaques Le Cable
P. 9
Jaques Le Cable I
? - 1486
Første gang vi hører om Jaques Le Cable I er da han i 1436 erhverver sig jordene ved Angoulême, tæt på Bordeaux i Frankrig, og eta- blerer, det der efterhånden bliver kendt som Chateau Quab (Kvab- benborg). Vi kender intet til hans færden inden, eller hvornår han blev født. Men det siges, at han var en gammel mand, da han døde
i 1486. Han står som den store patriark, der etablerede hele Cable- dynastiet. I den store park bag slottet, står en stor bronzestatue af Jaques Le Cable I, siddende med skødet på jordene i den ene hånd og en krukke vin i den anden.
Vinproduktionen i Bordeaux-området var allerede i 1400-tallet internationalt kendt, og en lukrativ forretning. Jaques Le Cable var tilsyneladende i stand til på kort tid at skabe en vin med et godt renomé. Muligvis har han haft kontakter i udlandet allerede, da han startede produktionen op, hvilket kan forklare at etableringen af Chateau Quab gik så hurtigt og nemt.
Jaques Le Cable I gifter sig i 1440 med Jeanette Le Cable (Født Garland) og de får ialt 7 børn - Jaqueline, Jaques, Pierre, Monique, Marie, Juliette og Janine.
Det er svært at lade være med at bemærke, at omtrent på det tid- spunkt, Jaques Le Cable dynastiet begynder, dukker den mystiske Ethiopiske shaman Ecac Bakkeveen op i København. Dette fører til at en mystisk kult opstår, der senere får stor indflydelse på Cables-dynastiets (og min, Jaques Le Cable XX’s) skæbne.
9