Page 23 - Jaques Le Cable
P. 23
Jaques Le Cable X 1679 - 1755
Jaques er en rastløs og søgende sjæl, ligesom sin far. Det adelige liv på slottet bekommer ham ikke. Som 22-årig flytter han derfor til Paris, hvor han lever som komponist og musiker.
Da Jaques Le Cable IX dør i 1713, er hans kone, Lyonette for længst død, og Jaques Le Cable X er ikke det mindste interesseret i at overtage driften af Kvabbenborg. Derfor bliver det Jaques Le Cable IX’s halvsøster Jaquelines søn, der overtager Chateau Quab, og
på den måde ryger slægts-godset over på Duran-slægten og ud af Cablernes hænder.
Jaques Le Cable udvikler en meget mærkelig musik ud fra nogle ob- skure teorier, han havde fået kendskab til gennem sin far. Desværre findes der idag ingen bevarede sikre værker fra hans hånd. I for- skellige Parisiske noter optræder der på den tid en Cable-trio, som man mener har været en trio, der optrådte med hans værker. Jaques Le Cable X bliver aldrig anerkendt som komponist og dør fattig og bitter i 1755.
Han gifter sig med en parisisk pige Logistilla, om hvem vi næsten intet ved. De får pigen Jaqueline og en søn, som Jaques Le Cable X på trods af tabet af slægts-godset døber Jaques!
23